Knapt er den uskyldsrene Mary kommet til storbyen, før byens farer griber hende. Først havner hun i hjemmet hos en gemen tyveknægt. Dernæst får hun job i et cirkus og fanges i et farligt spil mellem en damegrisk løvetæmmer og dennes jaloux kæreste. Helt sort ser det ud, da Djævelen trækker i trådene og kaster verden i en altødelæggende krig. Men mon Gud også har en finger med i spillet og straffer dem, der straffes bør?
Efter at have lavet film i Danmark og Sverige tog Benjamin Christensen til USA for at fortsætte karrieren som instruktør. ’Cirkusdjævlen’ blev hans første amerikanske film for selskabet MGM. Filmen har engelske mellemtekster og danske undertekster.