Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 5 resultater
Natten før Christians Fødselsdag
Viggo Larsen, 1909
Lige inden sengetid overhører Christian en samtale mellem sin bedstemor og kræmmeren Blache. Mens Blache stædigt holder fast i, at rigdom er den eneste lykke, mener bedstemoren, at et lyst sind er mere værd end guld. Christian erklærer sig enig med Blache, men om natten – fuld af forventning til sin forestående fødselsdag – drømmer han noget, der får ham til at se ganske anderledes på sagen.
Den sorte Domino
Ubekendt, 1910
UKOMPLET | En ung mand rager uklar med sin ven, da han begramser dennes kone og samtidigt viser sig at være en gemen tyv. Da de mødes igen flere år senere, er skurken blevet medlem af forbryderbanden ’Den sorte Domino’. Ved et gement trick skaffer skurken sig adgang til sine gamle venners villa og foregiver at ville forsone sig med dem, mens hans hætte-, kappe- og maskeklædte kumpaner gør klar til at kidnappe manden, så snart han træder ud ad døren.
Svend Dyrings Hus
Viggo Larsen, 1908
Da hans hustru dør, gifter ridder Svend Dyring sig igen med den statelige fru Guldborg. Lidet ved den gode ridder, at fru Guldborg i virkeligheden er ondskaben selv, og at hun og datteren Ragnhild piner ridderens børn, når han ikke er hjemme. Da Svend Dyring en dag kommer til skade ved en jagtulykke, påtager den ældste datter Regitze sig at passe sin far.
Der var engang
Viggo Larsen, Gustav Lund, 1907
UKOMPLET | Prinsessen af Illyrien afviser alle bejlere, men begynder pludselig at interessere sig for en tater, der driver omkring i nærheden af slottet. Det er ingen ringere end prinsen af Danmark og hans ven, Kasper Røghat. Prinsen lokker med sit magiske legetøj, skralde og kobberkeddel, prisen er kys og en nat i prinsessens kammer.
Gorki
Ubekendt, 1912
Hjalmar lever et dobbeltliv; om dagen er han prokurist i sin fars bank, og om natten er han leder for den berygtede bande "Heldet". Formålet er at tjene penge nok til mængden af kvinder og spil, han ynder at konsumere. Da "Heldet" foretager et bankkup i Hjalmars egen bank, afleder han vagten, mens bandemedlemmerne tømmer boksen, hvorefter han ringer til politiet for at aflede enhver mistænksomhed.