Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 11 resultater
Stakkels Karin
Hjalmar Davidsen, 1919
Karin er model for kunstmaleren Otto Werner, som hun er meget forelsket i, men han derimod leger blot med hendes følelser. Da Otto møder sin gamle elskerinde, glemmer han hurtigt alt om Karin, men Ottos ven, den ældre millionær John Fork, ser Karin og bliver forelsket ved første blik. Med beskeden om at Otto er rejst væk med sin elskerinde, indvilliger Karin sig i at gifte sig med John Fork.
Lejla
Knud Nathansen, 1914
UKOMPLET | Lejla, en letsindig skolerytterske, rider rundt med bejlere og danser med døden. Alle advarsler om Lejlas væremåde vender grev Claes det døve øre til. Claes har kun øje for Lejlas skønhed, men er blind for hendes afvisninger.
Frøken Theodor
Lau Lauritzen Sr., 1918
Baron Dandy har en svaghed for unge piger. Næsten dagligt står han foran den lokale husholdningsskole og venter på, at klokken ringer ud, så han kan beundre flokkene af kvindelige elever. Særligt Grete har han fået et godt øje til og lusker hver dag efter hende på hjemturen.
Lykkens Blændværk
Emanuel Gregers, 1919
Poul og Alva har været gift i nogle år, da mørke skyer begynder at trække ind over deres ægteskab. Drømmen om et barn vil ikke gå i opfyldelse, og parret glider mere og mere fra hinanden. Alva flygter ind i sin store interesse, musikken, mens Poul forbitres over skæbnens uretfærdighed.
Lavinen
Emanuel Gregers, 1920
Efter mange år i provinsen er den ansete jurist Poul Lindorph vendt tilbage til hovedstaden. Mens han forventningsfuldt tiltræder stillingen som rigsadvokat, er hans kone Maria er langt mindre begejstret for gensynet med storbyen. Hun frygter nemlig at møde redaktør Asp, som bærer på en fælles hemmelighed: For år tilbage blev hun Asps elskerinde for at redde Poul og sig selv fra en økonomisk knibe.
Pigen fra Palls
Eduard Schnedler-Sørensen, 1916
Unge Elly bor i fiskerbyen Palls som plejedatter hos den grådige købmand Brown. Da Brown uden varsel hæver petroleumspriserne, gør lokale fiskere oprør. Begivenhedernes gang leder til en enorm petroleumsbrand, Browns død og stakkels Elly tages til fange af sørøvere.
Den Sørgmuntre Barber
Jens Locher, 1927
Den forældreløse Eva flygter fra sin bryske plejemor, der vil gifte hende bort til bejleren Berg. Ved et tilfælde havner hun hos barber Kummersen, der selv har sit at kæmpe med: En bolschevistisk lærling med en stor, dryppende næse, en gammel, anmassende husholderske og ikke mindst en forsvunden hundredkroneseddel til huslejen. Alligevel forbarmer han sig over Eva og antager hende som lærling, da den forrige er gået i vrede.
Doktor X
Robert Dinesen, 1915
Goethes Faust-myte spøger i dette drama om en strid mellem to videnskabsmænd. Da doktor Voluntas opdager, at hans rival, den dydige doktor Felix, er ved at overhale ham i fremstillingen af et kræftserum, beslutter han at lokke den gode doktor i fordærv. En uskyldig kvinde, Margaret, hives ind som lokkedue, og det virker! Snart glemmer doktor Felix både sit arbejde og sig selv, mens djævlen står klar til at modtage hans sjæl.
Afgrunden
Urban Gad, 1910
Klaverlærerinden Magda møder præstesønnen Knud, der hurtigt inviterer hende på sommerferie i forældrenes præstegård. Et omrejsende cirkus slår lejr i landsbyen, og Magda forlader den godmodige Knud til fordel for den vilde, spændende cirkusrytter Rudolf. Det viser sig hurtigt, at cirkuslivet med Rudolf er alt andet end lykkeligt, og Magda går en tragisk skæbne i møde.
Sønnen
August Blom, 1916
Sagfører Krogh og hans kone Gerda sørger over, at deres eneste søn Kai er en letsindig døgenigt uden mål og retning i livet. Gerda er ikke i stand til at sige imod, når Kai atter engang beder om penge, og hun sælger sågar sine smykker, da han kommer i dyb gæld. Kan Kai reddes fra den afgrund, han er på vej ned i?
Den fjerde Dame
Eduard Schnedler-Sørensen, 1914
EFTERLYST | Ud fra de bevarede oplysninger kan filmen være en glemt queer-perle: En forvekslingskomedie a la ’Tootsie’ med Arne Weel i dametøj.HVAD HANDLER DEN OM?Til sit regiments 50-års jubilæum har Oberst Meyerink blandt andet planlagt kvadrilleridning med herrer og damer. Da han mangler den 4.