Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 5 resultater
Jafet, der søger sig en Fader IV. Maalet naaet
Emanuel Gregers, 1922
Jafet er fængslet og dødsdømt for et mord, han ikke har begået. Selvom han reddes i sidste øjeblik, har strabadserne taget hårdt på ham, og han er nedbrudt på sjæl og legeme, da han endelig løslades. Alligevel samler han kræfterne til for sidste gang at drage ud for at finde sin far.
Jafet, der Søger sig en Fader I. Vaisenhusdrengen
Som spæd efterlades Jafet Newman på børnehjemmets trappesten. Her vokser han op og bliver en stærk og frejdig fyr, der – sammen med sin ven Tim – beslutter sig for at drage ud i verden og finde sin far. Rejsen bliver uforudsigelig og fuld af eventyr.
Lykkens Galoscher
Gunnar Sommerfeldt, 1921
Alle mennesker ønsker den lykke, de ikke kan nå, uden tanke for dens pris. En dag dukker de magiske galocher op i storbyen, som kan opfylde ønsker for enhver, der bærer dem. Galocherne finder vej til mange ejere fra ethvert samfundslag, som alle lærer en vigtig lektie om at være tilfredse med deres kår.
Borgslægtens Historie
Gunnar Sommerfeldt, 1920
På Island betyder slægtens ære og stolthed alt. Ørlygur á Borg er sognets mægtigste mand, og hans retsindige og handlekraftige søn Ormarr er forudbestemt til at træde i faderens fodspor. Ormarr har dog andre planer med sit liv, og da han en dag rejser til København for at uddanne sig, udnytter hans tyranniske bror situationen og sikrer sig overtagelsen af gården og herskerrollen i sognet.
Har jeg Ret til at tage mit eget Liv?
Holger-Madsen, 1920
Familiefaren Poul Berg fristes af et tvivlsomt investeringstilbud og forgælder sig så dybt, at han i afmagt tager livet af sig selv. Hans enke Ketty kæmper for at holde familien oven vande, betale sin mands gæld og opdrage de tre børn. De efterladtes skæbner er dybt prægede af selvmordet, som i sidste ende kommer til at have kostet mere end ét menneskeliv.