Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 5 resultater
Frederik Buch som Dekoratør
Sofus Wolder, 1913
En glad og livlig dekoratørsvend får til opgave at polstre en stol i et rigmandshjem. Men hans arbejdsmetoder er en kende uortodokse, og det varer ikke længe før det fine hjem får behov for en hel stab af håndværkere.
To Mennesker
Ubekendt, 1916
Af pengenød må børsspilleren Henry de Santos gifte sig med rigmandsdatteren Rosa, selvom hans hjerte tilhører blomsterpigen Carmian. Han er glad for Rosa, men han kan ikke glemme Carmian, og da han nogle år senere møder hende igen, er han ikke i tvivl. Rosa overværer ham erklære Carmian sin kærlighed, og Henry beslutter sig for at flygte fra miseren og slå sig ned som cowboy i Amerika.
Den flyvende Cirkus
Alfred Lind, 1912
Et lille omrejsende cirkus slår lejr i en by ved sundet, og det kommer til at have konsekvenser for både gøglerne og byens indbyggere. Slangetæmmersken og linedanseren elsker hinanden, men da sidstnævnte ser borgmesterens datter, slår lynet ned i ham, og han får endda snart anledning til at vinde hendes hjerte: Under en natlig ildebrand i byen redder linedanseren den unge kvinde fra flammehavet, og kærligheden bliver herefter straks gengældt. Borgmesteren er taknemmelig men kan ikke acceptere giftermålet mellem hans datter og den fattige gøgler.
Bristet Lykke
August Blom, 1913
UKOMPLET | Muriel føler sig forsømt af sin fortravlede ægtemand, så da hun møder den noble Emile le Blanc forelsker hun sig hovedkulds. Desværre er han ikke den, han udgiver sig for at være.
Atlantis
Da Doktor von Kammacher rammes af en livskrise, rejser han ud i verden for at komme til kræfter og genvinde livsglæden. På sin rejse møder han to vidt forskellige kvinder, hvoraf den ene kommer til at spille en afgørende rolle for hans skæbne. Grundet en teknisk fejl, mangler en kort sekvens midt i filmen.