Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 12 resultater
Frederik Buch som Dekoratør
Sofus Wolder, 1913
En glad og livlig dekoratørsvend får til opgave at polstre en stol i et rigmandshjem. Men hans arbejdsmetoder er en kende uortodokse, og det varer ikke længe før det fine hjem får behov for en hel stab af håndværkere.
De skraa Brædder
Robert Dinesen, 1918
Da hendes mand, en aspirerende digter, får afslag på sit teatermanuskript, beslutter Agnes Holck at tage affære. Med manuskriptet i hænde opsøger hun teaterdirektør Viggo Reyner, som fatter interesse – dog ikke for stykket, men for Agnes selv! Hans tidligere yndling, skuespilleren Lily Werner, finder sig dog ikke i sådan at blive tilsidesat. Mens direktøren planlægger forførelsen af Agnes, lægger hun skumle hævnplaner med fatale konsekvenser.
Bagtalelsens Gift
Valdemar Hansen, 1912
Kunstcyklisten Gaumont, hans kæreste Baptista og makkeren Rosa kommer til byen med deres omrejsende cirkus. Rosa er hemmeligt forelsket i Gaumont, og til hendes store lykke får hun mulighed for at rejse alene videre med ham, da Baptista kommer til skade og bliver sengeliggende. I al hemmelighed kommer de to hinanden nærmere, men klovnen Pierre, der har set sig lun på Baptista, sladrer om turtelduerne for egen vindings skyld og tænder derved en fatal hævntørst i den forrådte.
Lydia
Holger-Madsen, 1918
EFTERLYST | 'Lydia' er en af de film, Carl Th Dreyer skrev manus til, inden han selv debuterede som instruktør. Det er samtidigt den eneste titel, hvor vi ser kombinationen mellem ham, der skulle blive dansk films største auteur, og så dansk stumfilms helt store stjerneskud, Valdemar Psilander.HVAD HANDLER DEN OM?Den unge prokurist Karl Friberts liv kører på skinner.
En Rekrut fra 64
Alexander Christian, Urban Gad, 1910
Året er 1864, og den unge officersaspirant Felix kaster sig med stor kampgejst mod de preussiske forposter i Fredericia. Herfra bliver hans regiment beordret til Dybbøl, hvor heftige kampe mod den tyske overmagt udspiller sig. Under en indkvartering på en sønderjysk gård møder han bondepigen Karen, der senere vil redde hans liv.
Dødens Brud
August Blom, 1912
Otto Beckert har et godt øje til sin kusine, Aase, der har lovet sit hjerte til Tage Henning. I jagten på hendes kærlighed forsøger Otto at drive de to elskende fra hinanden – og det lykkes! Et enkelt fejltrin og Aase havner i Ottos taknemmelige favn. Da brylluppet skal stå, forsøger den vragede Tage at vinde sin elskede tilbage.
En ensom Kvinde
August Blom, 1917
År og måneder har professor Bjørn brugt på at udvikle et serum mod kræft. Endelig lykkes det, men med livet som indsats - Professorens assistent Jakobsen slår Bjørn ihjel for at få fat i den værdifulde formel. Derefter går jagten ind på professorens datter Rosa, der som den eneste ved, hvordan serummet udvikles.
Hvor Sorgerne glemmes
Holger-Madsen, 1917
Grevinde Schach er syg og hendes gods er forarmet. Heldigvis står datteren Cecilie for husholdningen og opdragelsen af de yngre søskende. En dag kommer komponisten fætter Ernst på besøg, og da han ser den økonomiske knibe, familien befinder sig i, lover han Cecilie at færdiggøre sin opera og tjene penge nok til at redde godset.
Ballettens Datter
Holger-Madsen, 1913
Grev de Croisset frier til den feterede danserinde Odette Blanc. Al sin kærlighed, sin formue og sin titel lægger han for hendes fødder – på én betingelse: Hun skal opgive sit hverv som danser. Odette giver ham sit 'ja' med følelsen af, at hun aldrig vil savne teatret, når først hun er blevet grevinde.
Jernbanens Datter
En letsindig greve skaffer sig af med sit nyfødte og uønskede barn i en førsteklasses kupé på et tog mod Moskva. Togpersonalet tager den lille Eva til sig, men vælger at sende hende på børnehjem for at give hende en skoleuddannelse. Som 18-årig skal Eva finde en værge, inden hun sættes på gaden.
Detektivens Barnepige
Hjalmar Davidsen, 1914
Detektiv Barker får sin sag for, da hans rødhårede barnepige, Kate Blond, viser sig at være en mestertyv i forklædning. Barkers nære venner er et velhavende grevepar, der for nylig har købt et værdifuldt smykke på auktion. Med en forgiftet synål bedøver Kate grevinden og tiltusker sig smykket.
Fra Fyrste til Knejpevært
En gammel flamme antænder en brændende ludomani hos den skødesløse Fyrst Spinarosa. Den gamle flamme, Asta Leonhard, sørger for, at han hurtigt opbygger en fyrstelig spillegæld. Fyrstinde Spinarosa er en berømt danser og tilbyder nådigt sin mand et smykke, der kan dække hans gæld.