Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 7 resultater
Eventyr paa Fodrejsen
August Blom, 1912
Studenterne Lind og Beck er på vandretur i den Nordsjællandske sommer. De nyder solen, spiser æbler i vejkanten og kommer snart forbi det idylliske gods Sølyst, hvor de forelsker sig godsejerens to smukke døtre. Snart er der dog slanger i paradis, for den enfoldige bonde, de gav en skilling på vejen, er i virkeligheden en undsluppen forbryder ved navn Sorte Carl, som har skumle planer.
Jafet, der Søger sig en Fader I. Vaisenhusdrengen
Emanuel Gregers, 1922
Som spæd efterlades Jafet Newman på børnehjemmets trappesten. Her vokser han op og bliver en stærk og frejdig fyr, der – sammen med sin ven Tim – beslutter sig for at drage ud i verden og finde sin far. Rejsen bliver uforudsigelig og fuld af eventyr.
Balletdanserinden
August Blom, 1911
Balletdanserinden Camille drømmer om en karriere som skuespiller. I mødet med den unge manuskriptforfatter Jean virkeliggøres hendes store ønske. I løbet af kort tid er Camilles navn på alles læber, og tilmed erobrer hun sin mentors hjerte.
Dødsflugten
Eduard Schnedler-Sørensen, 1911
Leo mistænker Sonja for utroskab, men i virkeligheden fraterniserer hun – heldigvis eller desværre – med militante nihilister. En aften skygger Leo hende og ender i kløerne på nihilisterne, der giver ham et ultimatum med livet som indsats. Hvis Leo inden for tre dage kan fremskaffe politiets liste over deres kumpaner, der står til henrettelse, kan han og Sonja beholde livet.
Dommens Dag
Fritz Magnussen, 1918
Michael von Straeten er en samvittighedsløs finansmand og hans hårdhed og kynisme har givet ham tilnavnet ”Tigeren”. Samvittighedsløst tilintetgør han sine fjender og ser til når hans ofre er sultedøden nær. Men kan von Straeten indse sine fejl, da han en dag står ansigt til ansigt med sit livs onde gerninger? Eller er det for sent for von Straeten at råde bod på alle de liv, han har ødelagt, og undslippe den ultimative straf på Dommens Dag?
Borgslægtens Historie
Gunnar Sommerfeldt, 1920
På Island betyder slægtens ære og stolthed alt. Ørlygur á Borg er sognets mægtigste mand, og hans retsindige og handlekraftige søn Ormarr er forudbestemt til at træde i faderens fodspor. Ormarr har dog andre planer med sit liv, og da han en dag rejser til København for at uddanne sig, udnytter hans tyranniske bror situationen og sikrer sig overtagelsen af gården og herskerrollen i sognet.
Jernbanens Datter
En letsindig greve skaffer sig af med sit nyfødte og uønskede barn i en førsteklasses kupé på et tog mod Moskva. Togpersonalet tager den lille Eva til sig, men vælger at sende hende på børnehjem for at give hende en skoleuddannelse. Som 18-årig skal Eva finde en værge, inden hun sættes på gaden.