Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 21 resultater
Jokeren
Georg Jacoby, 1928
Det er forår, og folk fra nær og fjern rejser til Nice for at deltage i byens årlige karneval. En bilulykke er imidlertid katalysator for en kærlighedsintrige og et opgør mellem en mondæn svindler og en ung levemand kaldet ’Jokeren’.Filmen er en dansk-tysk co-produktion mellem Nordisk Film og Horwa-Goron-Film der Deutsch Nordischen Film-Union og blev Nordisk Films sidste åndedrag inden selskabets konkurs i 1928.
Han og Hun og Hamlet
Lau Lauritzen Sr., 1922
I en pension, hvor unge piger er under streng tugt, tåles det mandlige køn kun i to eksemplarer. Gartnerne Fyrtårnet og Bivognen er vellidte blandt pigerne, for de kan spille på harmonika og synge sange, både muntre og vemodige. Blandt pigerne er der særligt én, Fy og Bi beundrer, nemlig Eva, der drømmer om at blive skuespiller.
En nydelig Ægtemand
Eduard Schnedler-Sørensen, 1914
Konsul Descombes er en gift mand, der længes efter lange nætter med kvindeligt selskab i Paris. Skæbnen vil, at han en dag modtager han et brev fra et tidligere bekendtskab ved navn Lulu, der vil have ham med til Paris. Descombes tager afsted under påskud om at skulle på forretningsrejse.
Lumpacivagabundus
Ubekendt, 1912
Snedkersvenden Spaan er blevet smidt på porten af sin mester for at have et forhold til datteren Ernestine. På landevejen møder han den spinkle skræddersvend Naal og den fordrukne skomagersvend Syl, og de tre knytter et varmt venskab. En dag er de så heldige at vinde stort i lotteriet, hvorefter de går hver til sit med løftet om at mødes igen et år senere.
Prins for en Dag
Eduard Schnedler-Sørensen, 1913
I det lille rige Snobbérien udspiller sig et vaskeægte forvekslingseventyr. Den travle journalist Herbert Prince rejser på en tiltrængt ferie, da han i toget forveksles med prins Karl Heinrich af Snobbérien. Prince beslutter sig for at have det lidt sjovt og forbliver i rollen.
I Kantonnement
Lau Lauritzen Sr., 1932
En strålende sommerdag ved stranden møder Fy og Bi den smukke Mona, som de begge forelsker sig i. De får dog hurtigt andet at tænke på, da de bliver indkaldt til hæren - de skal i kantonnement. Det er ikke helt så let for de to venner at finde sig til rette blandt de andre soldater, og de kommer ud for lidt af hvert.
Krudt med Knald
Lau Lauritzen Sr., 1931
I et pensionat i storbyen bor vennerne Fyrtårnet og Bivognen, som for en billig penge har indrettet sig forholdsvis komfortabelt. I værelset ved siden af bor en gammel opfinder, som er Fy og Bis gode ven. Han har i lang tid arbejdet med et fjernsynsapparat, og nu ser det ud til, at opfindelsen vil lykkes.
Storstadens Hyæne
Knud Lumbye, 1912
Nana er vokset op i fattigdom og har store ambitioner om at bryde ud af den. Hun bliver en del af Paris’ teatermiljø og involverer sig med flere af de mænd, der kurtiserer hende. Nana bliver indhentet af sin fattige fortid, og historien ender tragisk.
Hr. Tell og Søn
Lau Lauritzen Sr., 1930
I denne historie har Fyrtårnet og Bivognen besluttet sig for at efterstræbe et liv som varietéstjerner. Inspireret af Bis store forbillede, Wilhelm Tell, forsøger de at sælge sig selv med nummeret ’Hr. Tell og søn’.