Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 7 resultater
Den store Flyver
Urban Gad, 1911
Piloten Vidart og hans gode ven Aubert skal dyste mod hinanden i en højdeflyvningskonkurrence. Da Vidart kommer i pengegæld bliver det pludselig særligt vigtigt for ham at vinde præmien og redde sin ære. Men Aubert vil sikkert give ham kamp til stregen, og hvad nu, hvis han går hen over vinder? Vidarts søster Else kommer uventet sin bror til undsætning.
Den sorte Kansler
August Blom, 1912
Rigskansler von Rallenstein – også kaldet 'den sorte kansler' – terroriserer landet. Selv prinsesse Irenes skæbne søger han at besegle, da han lover hende bort til Prins Deima. Irenes hjerte tilhører dog løjtnant Pawlow, og da den sorte kansler erfarer, at de to i al hemmelighed har giftet sig, sætter han alt ind for at sabotere ægteskabet.
Afgrunden
Urban Gad, 1910
Klaverlærerinden Magda møder præstesønnen Knud, der hurtigt inviterer hende på sommerferie i forældrenes præstegård. Et omrejsende cirkus slår lejr i landsbyen, og Magda forlader den godmodige Knud til fordel for den vilde, spændende cirkusrytter Rudolf. Det viser sig hurtigt, at cirkuslivet med Rudolf er alt andet end lykkeligt, og Magda går en tragisk skæbne i møde.
Lasse Månsson fra Skaane
A.W. Sandberg, 1923
Året er 1658 og den svenske konge har tilranet sig store dele af Danmark. En fæstebonde og hans familie på Falster må se på, mens fjendens soldater plyndrer og molesterer deres hjem. Som den eneste deltager den febersyge og sårede Lasse Månsson ikke i ugerningerne, og da regimentet drager videre, forbliver han i fæstebondens pleje.
Bristet Lykke
August Blom, 1913
UKOMPLET | Muriel føler sig forsømt af sin fortravlede ægtemand, så da hun møder den noble Emile le Blanc forelsker hun sig hovedkulds. Desværre er han ikke den, han udgiver sig for at være.
David Copperfield
A.W. Sandberg, 1922
Efter ti lykkelige barndomsår fordunkles David Copperfields tilværelse. Da hans mor dør, knuser en grufuld stedfar unge Copperfields drømme og sender ham i arbejde i London. Herfra må staklen klare sig på egen hånd.
Under Skæbnens Hjul
Holger-Madsen, 1914
EFTERLYST | Betty Nansen var dansk teaters helt store diva, og det var en fjer i hatten for Nordisk Films Ole Olsen, da han i 1913 fik landet en kontrakt med hende. Hun fik dog ikke skovlen under filmmediet som en vis Asta Nielsen, der lige var draget til Tyskland. ’Under Skæbnens Hjul’, hvori hun spiller sammen med en af de helt store mandlige teaterstjerner, Poul Reumert, er en af de savnede Nansen-film.