Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 14 resultater
Lægen
Fritz Magnussen, 1918
”Den snigende sot”, en hærgende epidemi, nærmer sig med raske skridt verdensstaden Atlantica. I sit laboratorium arbejder den berømte læge Harold Lister som besat på et serum mod den dødelige pest. Kollegaen og konkurrenten Whistler stempler Listers forsøg som rene fantasier og planter sågar skepticismen i Listers forlovede, millionærdatteren Julia.
Livets Stormagter
Alfred Cohn, 1918
En fortælling om sorg, kærlighed, grisk- og retfærdighed. Den unge Elisa Fontana bliver tvangsgift med den modbydelige Jan v. Goll, fordi hendes far skylder penge til Jans far, bankier V.
Den frelsende Film
Holger-Madsen, 1916
UKOMPLET | Hvem myrdede filmstjernen? Instruktøren er anklaget, jalousi er motivet, men filmen er alibiet. Filminstruktøren Franz erklærer sin kærlighed til Ilse, hans stjerneskuespillerinde, som afviser ham på en kontant facon. Filmstjernen Ferdinand overhører de ømme ord og muntrer sig med et par velmenende vittigheder, der gør Franz rasende.
Lydia
Holger-Madsen, 1918
EFTERLYST | 'Lydia' er en af de film, Carl Th Dreyer skrev manus til, inden han selv debuterede som instruktør. Det er samtidigt den eneste titel, hvor vi ser kombinationen mellem ham, der skulle blive dansk films største auteur, og så dansk stumfilms helt store stjerneskud, Valdemar Psilander.HVAD HANDLER DEN OM?Den unge prokurist Karl Friberts liv kører på skinner.
Det hemmelighedsfulde X
Benjamin Christensen, 1914
Kort inden marineofficer van Hauen drager i krig og med tungt hjerte må forlade sin familie, opdager han ved et tilfælde sin kones hemmelige liaison med den tvivlsomme grev Spinelli. Hvad ægteparret van Hauen endnu ikke ved er, at sleske Spinelli har en skjult dagsorden.Filmen er akkompagneret af musik af Neil Brand.
Morfinisten
Louis von Kohl, 1911
EFTERLYST | Skildringen af morfinmisbrug var både sensationelt og aktuelt, og filmen indskriver sig i en international genre, der både officielt forsøger at højne den almene moral, samtidig med at der slås mønt på at vise det forbudte.HVAD HANDLER DEN OM?Bondepigen Mary forføres af den sleske, morfinafhængige børsspekulant John Robert og rejser med ham til København. Intetanende om både hans afhængighed og hans status som familiefar drømmer Mary om et storslået bryllup.
Du skal ære -
EFTERLYST | Filmen viser Olaf Fønss i en af sine – efter sigende – bedste roller.HVAD HANDLER DEN OM?Den ærgerrige prokurist Frantz Gerner kravler ivrigt op ad karrierestigen og formår at vinde både en fornem stilling og chefens datter Ellinor. Sit fattige barndomshjem gør han alt for at skjule, og da faderen serverer til hans bryllup, benægter han ethvert kendskab til den gamle mand, der falder om og dør af hjertestop.
Munkens Fristelser
Fritz Magnussen, 1921
UKOMPLET | Den smukke Margrethe er godt forlovet med seminaristen Bengt Darre, men øv, hvor han keder hende. Han er lidt af en drømmer og opfører sig såre fromt. Hun er lystig og glad og klar på vilde eventyr.
Klovnen
A.W. Sandberg, 1917
Cirkusklovnen Joe Higgins bliver opdaget af en verdensberømt kunstneragent, der lover ham rigdom og berømmelse. På betingelsen af, at han må tage sin forlovede, Daisy, og dennes forældre med, takker han ja til at følge med agenten og finder snart sig selv i glimtende kostumer på storbyens største scener. Joes navn er på alles læber, og aften efter aften betager han sit hengivne publikum.
Den sidste af Slægten
Emanuel Gregers, 1922
Niels har alt, et ungt menneske kan ønske sig. Et bravt udseende, en kvindes kærlighed og en sikker fremtid på slægtsgården. Alligevel længes han efter andet og mere.
Madsalune
Emanuel Gregers, 1923
I Horsens sidder den landsforviste russiske prinsesse Elisabeth Antonovna indespærret. Hendes tilværelse er trist, men særligt to ting kan opmuntre prinsessen: historier om den snedige smugler Madsalune og flirteri med hendes ydmyge bejler, løjtnant Johan Gordon. En skønne dag smelter de to glæder sammen til ét, da det viser sig, at løjtnanten er smugleren Madsalune i forklædning! Prinsessens lykke er gjort, eller i hvert fald næsten – for først skal de to elskende have prinsessen smuglet gennem tykke mure og forbi en hær af fangevogtere.
Fra Piazza del Popolo
A.W. Sandberg, 1925
Året er 1820 og den unge, lovende kunstner, Olaf Malm, er bosat i kunstens hovedstad Rom. Han elsker pigen Sigrid, men klasseforskelle gør deres kærlighed umulig. I en tragisk ulykke omkommer Olaf Malm, han drukner angiveligt i Tiberen, men hans lig bliver aldrig fundet.