Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 6 resultater
Pavillonens Hemmelighed
Karl Mantzius, 1916
På vej hjem fra en forretningsrejse møder den unge detektiv Karl Frank søskendeparret Kuno og Margit von Krall. Han bliver straks indtaget af sidstnævntes skønhed og takker ja til invitationen om et snarligt besøg på deres hotel. Samme aften hyres han til en vigtig mission; han skal forhindre et indbrud hos byens juveler, men fejler fælt, da den mystisk maskerede tyv undslipper.
De Tre Kammerater
August Blom, 1912
Løjtnant Udo besøger sin familie sammen med to gode venner. Den ene – løjtnant Borch – forelsker sig straks i Udos søster Ebba, og følelserne gengældes. Midt i forelskelsesrusen modtager han et brev fra den lånehaj, han skylder penge, om straks at betale gælden.
Ballettens Datter
Holger-Madsen, 1913
Grev de Croisset frier til den feterede danserinde Odette Blanc. Al sin kærlighed, sin formue og sin titel lægger han for hendes fødder – på én betingelse: Hun skal opgive sit hverv som danser. Odette giver ham sit 'ja' med følelsen af, at hun aldrig vil savne teatret, når først hun er blevet grevinde.
Penge
Karl Mantzius, 1915
UKOMPLET | Efter nogle kulsejlede forretningseventyr er børsmanden Saccard fast besluttet på at rejse sig fra støvet og genvinde sin anseelse. Selvom hans ry er så blakket, at de færreste, end ikke hans egen bror, vil have noget med ham at gøre, lykkes det ham ad slette omveje at danne en bank. Ved hjælp af stråmænd og fortrolig viden om krigens udvikling pumper Saccard bankens aktier op, så han kan fodre sin sygelige spekulationslyst.
Prinsesse Elena
Da Kong Cyril er ude at kæmpe ved fronten, sidder premierminister Bouton tungt på magten i hans sted. Længe har Bouton haft et godt øje til Prinsesse Elena, der dog – til Boutons store misfornøjelse – forelsker sig i krigsfangen Kaptajn Henri de Bersin. Trekantsdramaet når sit højdepunkt, da de Bersin beder prinsessen om hjælp til at flygte og selv modtager en dødsdom fra Bouton.
Expressens Mysterium
Hjalmar Davidsen, 1914
Fabrikant Laroque skyr ingen midler for at ødelægge sine fjender og nu er det konkurrenten Fréderic Nessières, der står for skud. Med sin diabolske, hypnotiske magt er det lykkedes Laroque at få Nessières’ kone Madeleine i sin magt, hun vil gøre alt for at hjælpe sin mands fjende. Men selvom Laroques første plan om at ødelægge konkurrenten økonomisk mislykkes, giver han ikke op.