Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 16 resultater
Kan Kvinder fejle?
A.W. Sandberg, 1924
Den talentløse og selvhøjtidelige kunstner, Carlo Morton, har fortryllet den naive Helga med sine fortællinger fra Italien. Helgas udlængsel er stor og hun beslutter sig for at løbe hjemmefra og følger sin selvglade ven til varmere himmelstrøg. Morton får pludselig travlt med at gemme sin italienske elskerinde væk.
Bukseskørtet
Ubekendt, 1911
En radikal modetrend får kvinder til at dåne og mænd til at håne. Tænk dig, bukser til kvinder? Desværre for to veninder skal det moraliserende samfund nok få lært dem en lektie om anstændig påklædning.
Lindstrøms skuespil
Peter Elfelt, 1912
To fine herrer dyster dyrisk om to fine kvinders gunst. Men en af herrerne glemmer sin kuffert på stationen, og den anden kurmager ser sit snit til at få et gevaldigt forspring.Den korte farce er filmet af Kgl.
Det gyldne Horn
Gunnar Robert Hansen, 1923
Vennerne Peder og Oluf er naboer og mødes jævnligt til en tår øl og et spil skak. I smug kaster Oluf lange blikke efter sin vens kone, Mette, der tydeligvis bliver blød i knæene. Men han behøver ikke lede efter en kone, siger han til Peder, der stikker til hans status som ungkarl.
Hallo! Afrika forude!
Lau Lauritzen Sr., 1929
På havneknejpen Den røde kanin går bølgerne altid højt. En dag kommer de to lykkeriddere Fy & Bi forbi for at søge en tjans. Det lykkes ved et tilfælde, da en politirazzia sender hele personalet i spjældet.
Zigeuneren Raphael
Ubekendt, 1914
En barnedåb forvandles til et mareridt, da Baron og Baronesse von Wilhjelms lille søn bliver kidnappet af zigeunere. Først efter 20 år møder mor og søn hinanden igen, da zigeunerflokken slår lejr ved det gods, baronessen opholder sig på. Raphael, som han nu hedder, er blevet en smuk, ung mand, som kvinderne kaster lange blikke efter.
Det berygtede Hus
Urban Gad, 1912
Den unge kvinde, Nina, arbejder som visesangerinde på et københavnsk varieté-teater, men da hendes kontrakt udløber, står hun pludselig uden en indtægt til sig selv og sin gamle mor. Da hun ser en annonce i avisen, der søger sangerinder til et teater i Sankt Petersborg, slår Nina til – få uger efter rejser hun afsted. Det viser sig dog, at hun er blevet narret og hun havner i stedet på et berygtet bordel.
Skaf mig en Kæreste
Lau Lauritzen Sr., 1921
Bastian er en kompromisløs skørtejæger, der aldrig lader sig slå ud af en afvisning. Desværre for Bastian preller hans charme af på byens kvinder. Og desværre for byens kvinder forstår Bastian ikke en fin hentydning.
Atlantis
August Blom, 1913
Da Doktor von Kammacher rammes af en livskrise, rejser han ud i verden for at komme til kræfter og genvinde livsglæden. På sin rejse møder han to vidt forskellige kvinder, hvoraf den ene kommer til at spille en afgørende rolle for hans skæbne. Grundet en teknisk fejl, mangler en kort sekvens midt i filmen.
Gorki
Ubekendt, 1912
Hjalmar lever et dobbeltliv; om dagen er han prokurist i sin fars bank, og om natten er han leder for den berygtede bande "Heldet". Formålet er at tjene penge nok til mængden af kvinder og spil, han ynder at konsumere. Da "Heldet" foretager et bankkup i Hjalmars egen bank, afleder han vagten, mens bandemedlemmerne tømmer boksen, hvorefter han ringer til politiet for at aflede enhver mistænksomhed.
Han spiller Fodbold
Lau Lauritzen Sr., 1919
Der er så meget, kvinder ikke forstår. Sådan lyder en ældre reklame. Det gjaldt også hjemme hos gamle rentier Back.
Das gefährliche Alter
Eugen Illés, 1927
Den 40-årige Elsie Lindtner er smuk, bor i et smukt hus og er gift med en anset universitetsprofessor. Alligevel er der noget, der nager. Hun er ved at nå 'den farlige alder', hvor skønheden begynder at falme og kedsomheden trænger sig på.