Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Håkon Håkonsen
Nils Gaup, 1990
Norge i 1850. En dreng tager hyre på et norsk sejlskib og han oplever på turen drabelige optrin, farlige situationer, forlis og stranding på en øde ø og møder skumle skurke og rare mennesker.
A rage in Harlem
Bill Duke, 1991
I Mississippi plyndrer en gruppe sorte en guldmine, men går i en fælde, og i forvirringen lykkes det anførerens flotte veninde at flygte med en kuffert fuld af guld. Hun tager til Harlem og møder her en gudfrygtig bedemand som involveres i spillet om at få afsat guldet til de rigtige og undgå at de forkerte får fat i det.
Brev til Indien
Søren Kloch, Lars Vestergaard, Maria Rytter, Henrik Bohn Ipsen, 1991
En ny Danmarksfilm bygget over den indiske antropolog professor Prakash Reddys studier af danskerne. Den skildrer et kulturmøde set fra en ny synsvinkel, og er samtidig et portræt af et folk, som aldrig før er blevet studeret af en forsker fra den såkaldte Tredje Verden. I filmen er det vores tur til at være fremmedartede og kuriøse.
Dead again
Kenneth Branagh, 1991
En privatdetektiv får til opgave at hjælpe en ung kvinde der lider af hukommelsestab. Da hans efterforskning ikke fører til noget, tager han modvilligt imod hjælp fra en hypnotisør, som bringer kvinden i trance. I trancerne oplever hun en dramatisk kærlighedshistorie i et tidligere liv og hun frygter at hendes nuværende liv vil ende ligeså tragisk som det tidligere.
Karlsvognen
Birger Larsen, 1992
En enlig mor med to børn arver et gammelt hus i Sverige. Moderen er optimistisk indstillet på at kaste sig ud i en helt ny tilværelse, mens børnene er noget mere skeptiske. Den nye tilværelse kommer dog til at forløbe noget anderledes, end nogen af dem havde forestillet sig.
Sometimes they come back
Tom McLoughlin, 1991
Jim Norman vender tilbage til sin hjemby, som han og hans forældre flyttede fra, efter at hans storebror var blevet myrdet af en bande bøller. Jim arbejder som lærer, og flere af hans elever omkommer på mystisk vis og bliver erstattet af nye elever, der i uhyggelig grad ligner de bøller, der i sin tid slog hans bror ihjel.
Cape Fear
Martin Scorsese, 1991
Efter at have afsonet 14 år for brutal voldtægt kommer Max Cady ud af fængslet med én ting i hovedet: at få hævn over sin forhenværende forsvarer, og han starter en systematisk terror mod forsvareren hvis tilværelse mere og mere bliver til et mareridt.
Body parts
Eric Red, 1991
En massemorders arme og ben bliver sat på andre mennesker og disse nye kropsdele har tilsyneladende deres helt egen vilje.
Death in Brunswick
John Ruane, 1990
Sort-humoristisk fortælling om en mand der, efter en trist og håbløs tilværelse som arbejdsløs, får et job på en snusket restaurant. Hans liv bliver nu alt andet end trist og han møder oven i købet kærligheden.
Company business
Nicholas Meyers, 1990
Om en tidligere CIA-agent der, trods Den Kolde Krigs afslutning, igen bliver involveret i en hemmelig og lusket mission i Berlin, - men nu styret af både CIA og KGB som ikke længere har problemer med at samarbejde.
La stazione
Sergio Rubini, 1990
På en lille, søvnig station i Syditalien plejer stationsforstanderen at få tiden til at gå med at tage tid på alt, hvad der sker, og han har normalt ikke andre problemer end mælken til sin sengeliggende mor. Han bliver nu inddraget i en overklassehistorie med en mand, der jagter sin forlovede, som søger tilflugt på stationen.
Night on Earth
Jim Jarmusch, 1991
"Street-movie" i fem afsnit der alle finder sted inde i en taxi og som kærligt-ironisk beskriver mennesker i fem forskellige storbyer: Los Angeles, New York, Paris, Rom og Helsinki.