Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Monika
Michael Bach Rasmussen, 1994
Vi følger en ung pige, hvis største drøm er at få en kæreste. En aften lykkes det hende at få en fyr med hjem fra en fest. De har det rigtigt hyggeligt, synes hun, derfor bliver hun meget skuffet, da han aldrig ringer igen som lovet.
Fotografiske billedrytmer
Henning Bendtsen, 1994
158 af mine abstrakte fotografier har jeg kædet sammen i en langstrakt glidende rytme, uden dramatisk begyndelse og slutning. Kun behaget ved at beskue farvernes spil og fladernes former har jeg ønsket at fastholde og videregive. Den visuelle vision forstærkes af Gill Evans komposition LA NEVADA der spilles af hans store orkester.
Nazinigger
Knud Vesterskov, Gordon Inc., 1994
7-minutters spillefilm, der kombinerer elementer fra musikvideo, scratch og udbytning. Historien om en hvid nigger, der leger med kræfter, han ikke evner at kontrollere, hvilket fører til gruppevoldtægt, sømpistol-tortur og en ulykkelig slutning.
Urban dissonance
Knud Vesterskov, Ulrik Al Brask, 1994
Urban dissonance er det uundgåelige resultat af den smeltedigel af kulturer, stammer, sprog og racer som storbyen udgør. Alt for mange mennesker, al for lidt plads. Resultat er: Støj, stank, passagerer i undergrundsbanen der bliver skubbet ud foran tog - altsammen uafvendelige bivirkninger af modernismen.
Min røde basker
Jacob Søe, Jakob Söe-Pedersen, 1994
Om ungdommens identitetsbehov. Om nødvendigheden for at fylde sin hverdag med mening og at have direkte mulighed for at kunne påvirke omgivelserne. En fortælling om behovet for at have en eller anden magtfuld position, at føle sig værdsat og at ville gøre det 'rigtige'.
Soldaterkammerater på vagt
Sven Methling, 1960
Soldaterkammeraterne skal til Ghaza. Her er der nemlig brug for kvalificeret hjælp. Dernede i varmedisen er de rigtig i ilden, iført blå FN-hjelme og godt humør - så skal det nok gå alt sammen.
Smukke-Arne og Rosa
Sven Methling, 1967
Næsten to millioner US-$ i en næsten glemt bankboks i Københavns Aktiebank på Strøget kan få det til at gibbe i enhver! Men uden nøgle, nummer på boksen og lovlig hjemmel kan det volde vanskeligheder selv for den landskendte "grosserer Nielsen" i Vesterport - og diplomatiske forviklinger bør undgås!
Isabel - på vej
Helle Toft Jensen, 1994
Isabel er 20 år og bor i Chile. Men det har hun ikke altid gjort, skønt hun er chilener af fødsel. Hendes forældre flygtede med hende og hendes bror til Danmark, da Pinochet smadrede landets demokrati.
Et rigtigt bondeliv
Jørgen Vestergaard, 1994
Filmen om bondeliv 1940-90 er blevet til på initiativ af gårdejer Oluf B. Jakobsen og en kreds af vestjyske landmænd. Og netop deres film er det.
Vertikal
Jenö Farkas, 1994
Ensom mand indespærret i en krukke. Opløst ægteskab og savn af søn. Af hjem.
Odyssé
Terje Dragseth, 1994
I 10 år var Odysseus i krig mod trojanerne, og i yderligere 10 år var han på havet. Han havde sære og vidunderlige oplevelser og kæmpede mod alskens modgang. Mens hustruen Penelope og sønnen Telemakos ventede.
Livet vil leves
Jon Bang Carlsen, 1994
Det føles forkert, at mødre kan dø. Men det gør de - reflekterer filminstruktøren Jon Bang Carlsen i slutningen af sit filmdigt til sin mor. Moderen var altid i bevægelse, var bange for stilstand, for døden, men forblev hele livet i den lille landsby ved Vesterhavet, mens Jon Bang Carlsen flygtede fra landsbyen og rejste ud på en Amerikarejse.