Zigeunersken

Einar Zangenberg, 1911, 14 min
En kvindelig ’zigeuner’ – som det hed i datidens sprogbrug – må vælge imellem sit eget slæng eller en stakkels kidnappet pige. Engang blev kvinden forelsket i den lokale greve. Men uden tøven, efterlod greven hende med et knust hjerte, da en rig aristokratisk pige bejlede til ham. Nogle år senere nægter greven at betale almisse til zigeunerlejren, så et par desperate zigeunere beslutter sig for at kidnappe grevens femårige datter. Den forsmåede kvinde genkender sin gamle elskede greve i datterens ansigt og beslutter sig for at gøre det rigtige.

Filmen har engelske mellemtekster.

En af ’zigeunerne’ spilles af Carl Schenstrøm, som nok er bedst kendt for sin rolle som Fyrtaarnet i makkerparret ’Fy & Bi’. Schenstrøm spillede primært komiske roller, ofte i samarbejde med instruktør Lau Lauritzen Sr. I løbet af sin karriere havde han næsten 200 filmroller.