Pigen fra Palls

Eduard Schnedler-Sørensen, 1916, 67 min
Unge Elly bor i fiskerbyen Palls som plejedatter hos den grådige købmand Brown. Da Brown uden varsel hæver petroleumspriserne, gør lokale fiskere oprør. Begivenhedernes gang leder til en enorm petroleumsbrand, Browns død og stakkels Elly tages til fange af sørøvere. Heldigvis får John Elton heltemodigt slukket branden og redder i sidste øjeblik Elly, som han længe har været betaget af. Kan Elly og John endelig finde en rolig tilværelse sammen efter alt det, de begge har været igennem?

Filmen har træk fra den såkaldte sensationsfilm, der var populær i begyndelsen af 1910’erne. I ’Pigen fra Palls’ finder de sensationelle begivenheder – storbrand, eksplosioner og akrobatisk flugt fra pirater – sted i første del af filmen, som derefter udvikler sig til en kærlighedshistorie om Elly og John.

Musikalsk akkompagnement: Kamila Olas