Borgslægtens Historie

Gunnar Sommerfeldt, 1920, 180 min
På Island betyder slægtens ære og stolthed alt. Ørlygur á Borg er sognets mægtigste mand, og hans retsindige og handlekraftige søn Ormarr er forudbestemt til at træde i faderens fodspor. Ormarr har dog andre planer med sit liv, og da han en dag rejser til København for at uddanne sig, udnytter hans tyranniske bror situationen og sikrer sig overtagelsen af gården og herskerrollen i sognet.

Den stort anlagte filmatisering af den islandske forfatter Gunnar Gunnarssons dansksprogede roman blev optaget på Island og udsendtes i to dele. Anden del, 'Borgslægtens Historie II', havde premiere 7.9. 1920, ti dage efter 'Borgslægtens Historie'.

Filmen er restaureret af det islandske filmarkiv, Kvikmyndasafn Íslands, med nykomponeret score af Thordur Magnusson i 2020.

Se også