Skandalemageren

Lau Lauritzen Sr., 1919, 10 min
UKOMPLET | Samtlige hvide hår på gamle Douglas Morlands hoved skyldes hans nevø, skandalemageren Basil. Årsagen til familiestridighederne skal findes i Basils forlovelse med en simpel varietépige, som onkel Douglas’ fine fornemmelser ikke billiger. De to stædige mænd duellerer derfor med ekstravagante spøgefuldheder som foretrukne våben. Hvem af dem mon får det sidste grin?

Det bevarede fragment mangler sin begyndelse. Læs hele handlingen i filmens program.

Carl Alstrup spiller rollen som nevø Basil. Alstrup var i stumfilmperioden en af hovedstadens mest populære teater- og revyskuespillere. Han medvirkede i over 100 stumfilm, primært hos Nordisk Films Kompagni. Alstrups underspillede komiske spillestil blev flittigt anvendt i Lau Lauritzen Sr.’s komedier fra 1915 og frem.

Se også