Musikalske Magda har hele tre bejlere – den lumske Bankassistent Hilmer, den godhjertede Doktor Dyring og den rare Overretssagfører Hatting. Til stor ærgrelse for særligt Dyring, er Hatting den første, der tager mod til sig og frier, og snart er Magda blevet til Fru Hatting. Efter nogle år keder ægteskabet hende, og hun beslutter sig for at forlade mand, barn og hjem til fordel for den uærlige Hilmer. Det varer dog ikke længe, inden det falder som skæl fra hendes øjne, hvem Hilmer i virkeligheden er.