Kameliadamen

Viggo Larsen, 1907, 14 min
Det er kærlighed ved første blik, da Armand Duval møder pariserkurtisanen Marguerite. De to flytter sammen og lever lykkeligt indtil Armands far en dag opsøger Marguerite og fortæller hende, at hendes tvivlsomme ry har kastet vanære over familien Duval. Hun ofrer sig og forlader sin elskede, der herpå, i troen om at hun er gået af egen fri vilje, forbitres af sorg og vrede. Men skæbnen vil, at deres veje krydses igen.