Nordisk Films grundlægger og direktør, Ole Olsen, både skrev og instruerede den lille reportagefilm, der viser livet ’Ved Havet’. Den eneste bevarede version her er klippet sammen med ’Fiskerliv i Norden’ fra 1906, som også er skrevet og instrueret af Olsen.
Ifølge et brev dateret 29. oktober 1909 (dagen efter filmens danske premiere) til Nordisk Films filial i Berlin, gik filmen ikke ligefrem som varmt brød: ”Negativet ’Ved Havet’ er ikke godt; men da direktør Olsen selv har optaget filmen, vil vi gerne udsende den.”